Kroppen og intimiteten, menneskelige relationer og transformationer fra een tilstand til en anden er gennemgående tematikker i Katja Bjørns (f. 1967) videoinstallationer. Hendes værker udfolder sig ofte i et krydsfelt imellem videoen narrative rum og skulpturelle former, der relaterer sig til menneskekroppen. Hos Bjørn er kroppen symbolsk knyttet til menneskets eksistentielle grundvilkår og tidsløse problemstillinger, men hendes værker trækker også tråde til mere feministiske positioner, der italesætter kvinders vilkår på tværs af tid og kultur. Hvad enten det iscenesættes igennem storladne mytologiske fortællinger med referencer til den religions- og kunsthistorie, hun selv er rundet af - Bjørn er cand. mag i religionsvidenskab og kunsthistorie fra Aarhus Universitet - eller mere intime, erotiske eller hemmelighedsfulde kvindeportrætter, kredser Bjørns værker om en krop, der modsætter og løsriver sig fra sin traditionelle forståelsesramme. I stedet sættes den fri i al sin nøgne og almentgyldige menneskelighed, hvor den udfolder en universal historie om skrøbelighed, forgængelighed, fødsel, død - og fællesskab.
Kilde: Louise Steiwer