(mere materiale på vej)
Erik A. Frandsen (f. 1957) er i dag en af dansk kunsts mest fremtrædende og ansete billedkunstnere. Kunstnerisk er han født ind i 1980ernes postmoderne tænkning, hvor man begyndte at strække begreberne om skulptur og maleri til nye flydende muligheder for kunsthistorisk cross-overs. Frandsen er kendt for sine mange nytænkende kunstneriske eksperimenter med materialer og metoder, og som en rød tråd gennem hans værker løber en stadig dialog med kunsthistorien. En kort opsummering af karrieren går fra 1980ernes ekspressive og konceptuelle malerier over en række fremragende fotografiske neon-værker af bevægelsesmønstre; serier af malerier efter fotografiske negativer af familiens gøremål, hvor han med farve og strukturel enkelhed ændrer gennemgribende på personernes identitet og hverdag. Malet med alkyd på aluminiumsplader fulgte også en række blomsteropstillinger, der i særpræget æstetisk skønhed viste motiver med vilde og oversete blomster i syltetøjskrukker og urinflasker. Senere kom hans store blankpolerede stålplader, hvori han med boremaskine udstandsede stålblomster, og vi som beskuere selv kunne spejles blandt blomsterne – lige så fremmedgjorte som blomsterne var til stålet. Inspireret af gamle Byzantinske mosaikker begyndte han i 2005 at arbejde med egne mosaikker fra hverdagens snapshots: med en fotografisk beskæring af et samtidigt motiv forbandt han en tusind år gammel tidskrævende teknik og et øjebliksbillede til et tidløst værk.
I 1996 blev han tildelt Eckersberg Medaljen og i 2014 blev han tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat.
Kilde: Lisbeth Bonde.