Kathrine Ærtebjerg

(mere materiale på vej)

Allerede under sin studietid på Det Kgl. Danske Kunstakademi, hvorfra hun tog afgang i 2002, vakte Kathrine Ærtebjerg (f. 1969) opmærksomhed med sine figurative og surrealistiske malerier og tegninger. Med det fortællende maleri som udgangspunkt balancerer Ærtebjergs universer ofte mellem det letgenkendelige og det foruroligende fremmedartede. Gennem et formsprog, der er præget af lige dele naivistisk streg og abstrakt koloristisk dybde, adresserer Ærtebjerg feministiske såvel som almen menneskelige grundspørgsmål om køn, krop og natur: Størrelser, der i Ærtebjergs poetiske universer sjældent kan adskilles, men som derimod glider sammen i en helstøbt fortælling om, hvordan lyset og mørket, livet og døden, er hinandens forudsætninger. Med en særlig interesse for overgange og transformationer mellem tilstande og livsfaser, peger Ærtebjergs symboltunge værker på den flydende fortælling, på drømmens eller eventyrets fantastiske rum. 

Kilde: Louise Steiwer