Siden sin afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademis billedhuggerskole i 1999 har Tina Maria Nielsen (f. 1964) arbejdet med afstøbning og aftryk af den virkelige verden. I sine støbte og konstruerede skulpturer og stedsspecifikke installationer undersøger Nielsen forholdet mellem hukommelse og materiale og sætter den uophørlige strøm af tid op mod den bemærkelsesværdige udholdenhed af almindelige objekter. Tina Maria Nielsen oversætter objekter fra deres oprindelige materialer til eksempelvis bronze, paraffin, voks, gips eller aluminium og fjerner genstandene fra deres daglige funktion og perception for at genindsætte dem i en mere fluktuerende kontekst imellem billede, sprog og proces. Nielsens afstøbninger placerer sig et sted imellem gengivelser af faktiske fænomener og abstrakte skulpturelle og installatoriske iscenesættelser. De både peger på egenskaber ved objekterne selv og på den kunstneriske proces, der f.eks kommer til udtryk i form af små tegn på håndens arbejde, indlejret i de færdige værker. Tina Maria Nielsens værker er modsætningsfyldte og poetiske og åbner for et rum, hvor det imaginære og det konkrete flyder sammen.
Kilde: Louise Steiwer
