(mere materiale på vej)
Karin Lorentzens (f. 1968, uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2002) skulpturelle arbejde tager ofte form af åbne strukturer, der undersøger menneskes fysiske og mentale tilstedeværelse i verden. Hendes undersøgelser af skulpturens udvidede rum tager udgangspunkt i kroppen som et grundlæggende vilkår, men frem for repræsentationer af selve den menneskelige figur, skaber hun rumlige situationer og handlinger, der føjer sig omkring, udfordrer eller fastholder en fraværende krops bevægelser. Med gipsen som grundmateriale er Lorentzen optaget af de aftryk, som den kunstneriske proces sætter i materialet; af den måde, den skabende krop og hændernes arbejde efterlader sig spor, der peger tilbage på en flygtig bevægelse. Den samme optagethed af en dynamisk interaktion imellem krop og skulptur ses i Lorentzens større rumlige strukturer, der peger tilbage på beskuerens krop, perception og bevægelse omkring eller igennem værket. Her bliver mellem- og hulrum i selve materialet et redskab til at afsøge blikket, kroppen og bevidsthedens relation til såvel værket som den sociale situation, det skaber.
Kilde: Louise Steiwer