Elisabeth Toubro

Elisabeth Toubros (f. 1956, uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1986) skulpturelle arbejde tager udgangspunkt i centrale og grundlæggende aspekter forbundet med den traditionelle skulptur. Hendes værker er karakteriseret af stærkt forarbejdede overflader og materielle sammenstød og taler ofte om det intime møde imellem beskuer og værk, imellem mennesket og dets omverden. I 1980'erne og 90'erne udviklede Toubro en serie af værker kaldet Metamorfose-konstrutioner, der undersøger hvordan skulpturen kan ophæve sin traditionelle funktion som statisk form for i stedet at beskrive en forvandling i tid og rum. Metamorfoseværkerne er ofte funderet i stærke poetiske eller fortællende forløb, der driver forvandlingen fremad, men som samtidig peger tilbage på formdannelsen. I hendes senere værker blander installatoriske og fotografiske aspekter sig med det rent skulpturelle, som det eksempelvis ses i Toubros arbejde med alteregoet Vandringskvinden, ligesom fundne objekter og antimomumentale materialer også gjorde deres indtog. Toubro har udført adskillige større projekter i offentligt rum, herunder Byfraktal i København, Vanddragen i Aarhus og monumentet over seismologen Inge Lehrmann ved Københavns Universitet.

Kilde: Louise Steiwer

 

Elisabeth Toubro
Fælledvej 14, 1.tv.
2200 Kbh.N.
Email
et@elisabethtoubro.dk
Tlf.
+45 20889168
CV (pdf) (111.16 KB)